AkvarieDyr.dk

 

 

 

LOP.dk

LED akvarielampe
til dit akvarie.
Kun 212,50 kr.

Rigtig god kvalitet

 

 

 

 

 

Corydoras




Kaldenavne:

Corydoras Aeneus, 
Corydoras Venezuelanus 
Corydoras Schultzei Peru goldstripe



Andre brugte kaldenavne:
Kobberpansermallen
metalpansermallen
broncemallen
aeneusmallen

Historie:
Mange forskellige arter der stammer fra sydamerika

Størrelse:

Hanner ca. 5-6 cm

Hunner ca. 7-8 cm

Temperatur, DH og PH:

Temperatur: 22-28° C.
Hårdhed:4-8 DH.

Ledningsevne: 200-300 µS.

PH: 6-8.



Mad:

Foder: De skal have afvekslende foder, gerne levende foder samt mallepiller. Jeg giver mine frosne røde- & sorte myggelarver, mallepiller, samt Earthworm Sticks,


Alder:
Op til 6 år, efter hvordan de bliver behandlet.
De er yngle klar efter 6-8 måneder.

Kønsforskel:
Hannen lidt mindre og ikke så rund som hunnen.

Akvariet:

Et akvarium på mellem 25 & 60l. med flade glas i, et akvarium med buet front dur ikke, fordi man ikke kan skrabe æggene af glasset, når det er buet. Der skal være et bundlag på ca. 1,5 cm af fint sand, kornstørrelse 1-1,5 m.m. Samt gerne en trærod eller andet de kan skjule sig ved.  Der skal et godt filter i det, gerne en lille cirkulationspumpe på ca. 300-600 l/ timen. Cirkulationspumpen placeres så udstrømmeren rammer frontglasset ca. 5 cm fra overfladen. Dette er fordi, her vil Coryerne typisk sætte deres æg på glasset, fordi der er stærk strøm = ilt.

Beplantning:

Brug nogle planter der når fra bunden & lægger sig i overfladen, samt Java Mos. Mange arter sætter æg på både planter og glas, ja selv på filtersider.

Vandet: Jeg bruger halvt R/O vand & halvt postevand. Æggene vil have svært ved at klække i meget hårdt vand


få dage



3 uger


Formering:

Det bedste resultat af opdræt får man med at have et artsakvarium, dvs. et akvarium der opfylder ovenstående krav, samt med kun Corydoras i. De Corydoras der skal avles på, må ikke være nærtbeslægtet, da de så vil krydses med hinanden. Hvilke arter der vil krydse, samt er nært beslægtet, vil jeg ikke komme ind på her, det må du prøve at søge oplysninger om på nettet. Det bedste resultat får man med en gruppe på 6 til 10 fisk, med flest hanner.


3 uger


4 uger


Få dem i legehumør:

Ved langt de fleste Corydoras kan man simulere en kunstig regntid ved at foretage flere vandskift med få dages mellemrum. Skift 20 - 30 % vand med koldt vand, temperaturen må gerne falde til ca. 18 °C.

Nogle arter kræver, at man langsomt tapper vand af sit akvarium & undlader at skifte vand i flere uger. Når man simulerer regnen kommer, skal der fyldes efter over et par dage, med koldt regnvand eller R/O vand. Denne metode er kun for erfarne akvarister & kan ikke anbefales begyndere, da vandet er meget brugt til sidst, før efterfyldningen & man risikerer fiskene dør.

Umiddelbart før legen ser man tit, at de svømmer op & ned af glassene i akvariet, derefter indtager de en T-stilling, hvor æggene befrugtes.



Æggene:

Antal fra 30 – 500 stk. alt efter art.

Fiskene vil under legen afsætte æg mange steder, typisk i den øverste tredjedel af glasset, samt på planternes underside. Når legen er ovre, normalt efter 2 til 6 timer, fjerner jeg æggene. De æg der er sat af på glasset, fjerner jeg med klingen fra en hobbykniv, de æg der er på planterne, skraber jeg af med fingrene, eller tager hele bladet af planten. Klækketid: 2-4 dage.





Klækkebakken:

Der kan bruges en 2 liters plastikbakke fra is eller lign. Der kommes en luftsten i til gennemluftning af æggene.

Den fyldes ¾ op med vand fra forældre akvariet, eller med regnvand eller R/O. vand.

Der kommes en ellekogle i sammen med æggene, dette modvirker at de skimler.

Vandskifte:

Halvdelen af vandet i klækkebakken skiftes hver dag, med samme vand som man brugte til opfyldning af bakken første dag. Efter et døgn fjernes ellekoglen.

Ynglen:

Klækketiden er 2-4 døgn alt efter art & temperatur

1 til 2 døgn efter ungerne er fritsvømmende, påbegyndes fodringen. De første 3-6 dage kan man bruge fint knust tørfoder, derefter bruger jeg ny klæggede Artemia, samt knuste mallepiller. Der skiftes fortsat vand som der blev gjort ved æggene.

Når ungerne er 3 til 4 uger flyttes de til et større akvarium & fodres fortsat på samme måde. Vandskiftet kan nu bringes ned til 30 % om dagen. Når ungerne er 2,5 til 3 cm kan de behandles som de voksne.




 

Skrevet af: Benma for Akvariedyr.dk

AkvarieDyr.dk © 2014